KSM Industry mødes med store krav til svejsekvaliteten fra sine kunder indenfor off-shore- og vindindustrisektoren samt større anlægsprojekter. Dette stiller store krav til virksomhedens beredskab og organisering.
SYSTEMIZE har medvirket til at opbygge et integreret forretningssystem som opfylder detailkravene i ISO 9001, svejsestandarden ISO 3834-2 samt DS/EN 1090 EXC4 for CE-mærkning af bygningskonstruktioner. Systemet er opbygget på en IT-platform udviklet af SYSTEMIZE, som alternativ til et std. dokumentsyringssystem.
”Udgangspunktet for os var at beskrive et minimum. Vi har anvendt SYSTEMIZE som en professionel og praktisk sparringspartner dels som støtte for vor kvalitetsfunktion, men også som sparringspartner rent ledelsesmæssigt.
De har udfordret os på indholdet, og vi er endt op med et system, der i langt højere grad tager vare om vores virksomhed, og samtidigt opfylder kravene i standarderne. Vi havde sat en skarp deadline og sammen med Chefkonsulent Poul H. Nielsen har vi faktisk nået målet med et særdeles tilfredsstillende resultat, udtaler Jakob Sørensen, Adm. direktør.
KSM Industry producerer stålkonstruktioner i store dimensioner. KSM Industry er ordreproducerende inden for vindmølleindustri, procesindustri, entreprenørområdet, offshore og skorstene.
KSM Industry indgår i KSM Group som er en voksende aktør inden for jern- og metalindustrien.